Webinars

ESG i landbruget – sådan får du succes

1. marts 2024

ESG har ramt landbruget, og det fortsætter med endnu større styrke i de kommende år. Men hvad kommer det konkret til at betyde? Hvilke ESG-krav vil du som landmand møde i fremtiden? Og hvordan får du succes med dit ESG-arbejde?

Det kan du blive klogere på i dette webinar, hvor vi har inviteret en stribe af landets mest ESG-kyndige hoveder. 

Tre banker fortæller, hvilke krav de stiller til din ESG-rapportering, og hvordan du selv kommer i gang og udnytter muligheder. DLG og HKScan sætter ord på, hvordan de, som aftager af landmandens produkter, ser på ESG. 

SEGES Innovation fortæller bl.a. om den overordnede indsats på ESG-området og det digitale værktøj ESGreenTool. Og en landmand beretter om, hvordan han arbejder med ESG i det daglige, og hvor han ser potentialerne. 

Der kommer fart over feltet – og der er masser af plads til, at du kan stille spørgsmål til eksperterne i studiet.

Vi glæder os! Ses vi?

Deltagere

  • Morten Riget, landbrugsdirektør, Nordea
  • Anette Schelderup, landbrugsdirektør, Nykredit
  • Pernille Stenstrup Christiansen, landechef, Danske Bank
  • Jakob Lave, direktør for bæredygtig forretningsudvikling, DLG
  • Brian Møller Lauridsen, direktør, Animal Sourcing, HKScan Danmark
  • Henrik Rieks-Pedersen, direktør, Vejgaarden
  • Ivar Ravn, direktør, SEGES Innovation

Kan du ikke deltage den 29. februar? 

Så tilmeld dig alligevel, og få optagelsen sendt til din mail efterfølgende.