Gris

SoLiv 2.0 - Det kloge tilsyn

3. marts 2021 webinar

Vil du vide mere om, hvordan du udfører det kloge tilsyn af søer i drægtighedsstalden?

SEGES Svineproduktion inviterer til webinar. Her vil chefforsker fra SEGES Svineproduktion Lisbeth Ulrich Hansen og dyrlæge fra LVK Claus Heisel dele deres viden om tilsyn af søer i drægtighedsstalden.

I webinaret vil de to eksperter blandt andet komme ind på organisering af det daglige tilsyn, hvilke søer der skal have ekstra opmærksomhed, de kliniske tegn, og hvilke beslutninger der skal tages for at være sikker på, at dit tilsyn har den største effekt. Rettidig omhu er nemlig alfa omega for at hæve so-overlevelsen.

Målgruppe

Webinaret er relevant for både medarbejdere og ejere.

Spørgsmål

Du har indflydelse på, hvilke emner der tages op. Så skriv eller optag dit spørgsmål i en video og send det til kommunikationskonsulent Søs Lindeborg Pedersen, slip@seges.dk

Du er også velkommen til at stille dine spørgsmål i chatten under afviklingen af webinaret.