Planter

Miljøtilstanden I Skive Fjord og Hjarbæk Fjord

27. november 2020

Miljøtilstanden i Skive fjord og Hjarbæk Fjord er langt fra god tilstand. SEGES har set nærmere på overvågningsdata for de sidste 40 år for begge fjorde og præsenterer udvikling og forståelse for hvorledes fjordene fungerer. SEGES har i 2018 udgivet en rapport om Skive Fjord og afholdte i den forbindelse et interessentmøde, hvor der stod en række spørgsmål tilbage bl.a. omkring næringsstoffrigivelse fra bunden under iltsvind. Dette har vi fået Marine Science & Consulting til at studere nærmere, så vi dykker ned i kompleksiteten ved vandskifte, iltsvind og næringsstoffrigivelse i et forsøg på at give et bud på, hvad der kan hjælpe fjorden i den rigtige retning. 

Vi kigger også nærmere på overvågningsdata for Hjarbæk Fjord og præsenterer udviklingen i tilstand og forståelse for vandskifte og iltsvind.

Webinaret består af 3 indlæg:

• Skive Fjord – Udvikling i miljøtilstand, v/ Flemming Gertz, Chefkonsulent, SEGES

• Vandskifte, Iltsvind og næringsstoffer, v/ Morten Holtegaard Nielsen, Consultant Marine Science & Consulting ApS

• Hjarbæk Fjord - Udvikling i miljøtilstand, v/ Flemming Gertz, Chefkonsulent, SEGES

Webinaret henvender sig til alle interessenter og myndigheder ved eller i oplandet til fjordene.